Hvordan får man et netværk, når man er studerende/nyuddannet?

En god ting er studiejobbet – men også virtuelle netværk som ´LinkedIn´ kan være en stor hjælp.
Rikke Krogh, Global Recruitment Manager, LEGO
Billede
Ved at deltage i forskellige erhvervsrettede faglige arrangementer eller forskellige virksomhedsarrangementer og ved at bruge dine kontakter på studiet, studenterjobbet eller blandt familie og bekendte.
Line Katrine Nielsen, HR Manager Nordic, Ernst & Young
Billede
Jamen, alle har da et netværk – især de studerende. Kunsten er at stille krav til sit netværk, at udnytte den viden og de kontakter der ligger i dette – og at bidrage til det selv.
Stefan Nielsen, HR Director, Ferring Pharmaceuticals A/S
Billede

Hvordan bruger man sit netværk i jobsøgningen?

Når du ser en interessant stilling, er det en god ide at undersøge, om du kender en fra samme branche eller i virksomheden. På den måde kan du få mange informationer om blandt andet kulturen og historien i virksomheden.
Susanne Mørch Koch, HR underdirektør, DSB
Billede
Netværk kan bruges til at få mere viden om konkrete virksomheder for eksempel ved at få uddybende viden om kulturen, organiseringen, det konkrete job eller relevante kontaktpersoner.
Line Katrine Nielsen, HR Manager Nordic, Ernst & Young
Billede
Der findes i dag en række udmærkede virtuelle netværkstilbud, som gør det muligt at få et hurtigt overblik over, hvem man kender i de virksomheder, man finder interessante.
Henrik Lundquist Jensen, HR Manager, Dansk SHELL A/S
Billede
Man kan sagtens henvise til, at man kender en allerede ansat. Det viser jo, at man kender lidt mere til Udlændingeservice end de fleste.
Lene Linnea Vejrum, kontorchef for Personale- og Servicekontoret, Udlændingeservice
Billede

Hvor meget af jeres rekruttering foregår via netværk?

Vi annoncerer alle ledige stillinger internt eller eksternt, og vi ser ofte, at ansøgere reflekterer på vores jobopslag, fordi de har hørt om os i deres netværk.
Charlotte Pedersen, HR Partner, Tetra Pak
Billede
Vi annoncerer som udgangspunkt alle vores ledige stillinger, og vi bruger også vores netværk aktivt. Det vigtigste er, at vi i sidste ende finder den rette medarbejder til jobbet, og så vil kanalen være mindre vigtig.
Eike Marie Aaling, HR-konsulent, Teknologisk Institut
Billede
En del foregår via netværk, men det er svært præcist at fastsætte niveauet.
Rikke Krogh, Global Recruitment Manager, LEGO
Billede

Læser du en ansøgers Facebook-Profil eller andre internetprofiler?

I nogle tilfælde ja! Men vi tager udgangspunkt i CV’et og kontakter de referencer der er nødvendige for at danne os et helhedsindtryk af ansøgeren.
Henrik Lundquist Jensen, HR Manager, Dansk SHELL A/S
Billede
Det har vi ikke gjort endnu. Men det vil sikkert blive ligeså naturligt som at tage referencer.
Charlotte Pedersen, HR Partner, Tetra Pak
Billede
Når vi har fået interesse for en kandidat kan ´LinkedIn´ være aktuel at bruge.
Susanne Mørch Koch, HR underdirektør, DSB
Billede

Vi læser ikke Facebook-profiler, men kan finde på at google en ansøger.
Eike Marie Aaling, HR-konsulent, Teknologisk Institut

Billede