Hvad er vigtigt, når man sender en uopfordret ansøgning?
| At ansøgeren har et klart billede af, hvad og hvor i organisationen vedkommende søger udfordringer, og at dette er beskrevet klart Rikke Krogh, Global Recruitment Manager, LEGO | ![]() |
| At være meget præcis i din beskrivelse af, hvad du søger. Charlotte Pedersen, HR Partner, Tetra Pak | ![]() |
| At ansøgeren klart kan formulere, hvilken slags job/opgaver vedkommende er interesseret i. Nogle ansøgere, som sender uopfordrede ansøgninger, er så brede i formuleringerne af deres interessefelter, at det bliver svært at gennemskue, hvad ansøgeren virkelig brænder for. Line Katrine Nielsen, HR Manager Nordic, Ernst & Young | ![]() |
| At man ikke sigter for bredt. Vær gerne målrettet mod en specifik funktion eller et område hvor dine kompetencer kan anvendes. Stefan Nielsen, HR Director, Ferring Pharmaceuticals A/S | ![]() |
Hvor meget bruger I uopfordrede ansøgninger i rekrutteringen?
| Rigtig ofte. Det er ofte her, vi finder de rigtig gode kandidater, fordi de har taget et selvstændigt initiativ frem for bare at reagere på en annonce. Stefan Nielsen, HR Director, Ferring Pharmaceuticals A/S | ![]() |
| I mange tilfælde vil det være timingen, der afgør, hvilken rolle de uopfordrede ansøgninger får: Hvis vi står med et presserende behov, kan vi vælge at screene de uopfordrede ansøgninger, inden vi går eksternt. Henrik Lundquist Jensen, HR Manager, Dansk SHELL A/S | ![]() |
| Det gør vi i begrænset omfang. Da vi modtager mange uopfordrede ansøgninger, stiller det høje krav til ansøgeren om at skille sig ud fra mængden. Samtidigt handler det en hel del om timing, da ansøgeren skal være heldig nok til at ramme et aktuelt behov. Dog kan man som ansøger også pege på et potentielt behov eller en udviklingsmulighed inden for et forretningsområde og på den måde komme i betragtning. Eike Marie Aaling, HR-konsulent, Teknologisk Institut | ![]() |
Hvad er fordelene ved uopfordrede ansøgninger frem for opfordrede ansøgninger?
| At du selvstændigt og aktivt har fundet det relevant at henvende dig til vores virksomhed, og dermed som udgangspunkt må have en vis motivation for en ansættelse hos os. Charlotte Pedersen, HR Partner, Tetra Pak | ![]() |
| Vi ser, at de ofte er begejstrede i forhold til at ville arbejde hos LEGO. Ofte er de ikke målrettede specifikke områder, og der kan det være svært at se, hvor i organisationen ansøgeren vil passe ind. Måske kræver det en samtale, som der ikke nødvendigvis er tid til. Rikke Krogh, Global Recruitment Manager, LEGO | ![]() |
| Der kan tænkes alternativer til uopfordrede ansøgninger, som kan give en vej ind. Her tænkes på løntilskudsstillinger. Ved egentlige uopfordrede ansøgninger er der ikke mange fordele. Lene Linnea Vejrum, kontorchef for Personale- og Servicekontoret, Udlændingeservice | ![]() |
| Udvælgelsesprocessen går vi ikke på kompromis med, men den uopfordrede ansøgning kan betyde, at man bliver taget i betragtning før andre kandidater. Henrik Lundquist Jensen, HR Manager, Dansk SHELL A/S | ![]() |
Og ulemperne?
| Der er reelt ikke mange fordele i forhold til en offentlig virksomhed. Lene Linnea Vejrum, kontorchef for Personale- og Servicekontoret, Udlændingeservice | ![]() |
| Den uopfordrede ansøgning er ikke målrettet et specifikt job, hvilket er en ulempe for ansøgeren, og der bruges tid på at screene ansøgere, der ikke altid er relevante for jobbet, hvilket er en ulempe for virksomheden. Henrik Lundquist Jensen, HR Manager, Dansk SHELL A/S | ![]() |
| I tider med arbejdsløshed drukner en uopfordret ansøgning let i mængden, og sandsynligheden for, at virksomheden har et aktuelt behov, er mindre. Eike Marie Aaling, HR-konsulent, Teknologisk Institut | ![]() |
Hvilke procedurer har I for uopfordrede ansøgninger?
| Vi må ikke ansætte uden opslag, så vi gemmer de uopfordrede ansøgninger, vi får, indtil der kommer et relevant opslag. Lene Linnea Vejrum, kontorchef for Personale- og Servicekontoret, Udlændingeservice | ![]() |
| Vi gemmer de uopfordrede ansøgninger fra ansøgere, som vi vurderer kan blive relevante for vores virksomhed, og ved enhver ledig stilling gennemgår vi dem for at vurdere, om der kunne være et match. I givet fald giver vi kandidaten, der har sendt en uopfordret ansøgning en besked om, at vi har en ledig stilling, som vi vurderer, kunne være relevant for denne. Charlotte Pedersen, HR Partner, Tetra Pak | ![]() |
| Hvis vi modtager en ansøgning, der virker særligt relevant, og som rammer et behov, vil vi kontakte vedkommende. Vi opfordrer desuden ansøgere til at lægge deres CV i vores database, hvor der også er mulighed for at lave en jobagent, der gør opmærksom på ledige stillinger. Eike Marie Aaling, HR-konsulent, Teknologisk Institut | ![]() |
| Uopfordrede ansøgninger bliver generelt behandlet på samme måde som opfordrede ansøgninger. Ved uopfordrede ansøgninger undersøges det, om der i organisationen skulle være en konkret jobåbning inden for nærmeste fremtid. Line Katrine Nielsen, HR Manager Nordic, Ernst & Young | ![]() |
Mere om ansøgning
Læs de personaleansvarliges råd om Uopfordrede ansøgninger.
Se eksempel på en Opfordret ansøgning.
Se eksempel på en Uopfordret ansøgning.
Læs mere om at skrive ansøgning.
Læs mere om ansøgningen som døråbner eller stopklods.
Læs mere om CV.







