Hvilke fejl/svagheder er typiske hos nyansatte dimittender?

Det synes jeg faktisk, at ikke de har. De fleste nye kandidater er langt mere positive og målrettede end de mere erfarne kandidater. Hvad de mangler i erfaring, kompenserer de for med deres gå-på-mod.
Stefan Nielsen, HR Director, Ferring Pharmaceuticals A/S
Billede
Som nyuddannet har man typisk været vant til at have forholdsvis god tid til fordybelse. Det er ikke en svaghed, men et vigtigt element at holde sig for øje, da man som nyuddannet mødes med samme krav om at afslutte og levere som alle andre medarbejdere.
Henrik Lundquist Jensen, HR Manager, Dansk SHELL A/S
Billede
Jeg synes ikke, der er nogen typiske fejl.
Lene Linnea Vejrum, kontorchef for Personale- og Servicekontoret, Udlændingeservice
Billede
Det kan være svært at omsætte den teoretiske viden til det mere praktiske arbejde – og for nogle nyuddannede kan det være svært at forholde sig til, at teori og praksis ikke altid er helt det samme.
Charlotte Pedersen, HR Partner, Tetra Pak
Billede
Når vi ansætter nyuddannede ved vi, at de er teoretisk funderede, men mangler den praktiske erfaring. Vi mener ikke, at det er en fejl eller svaghed, at de mangler den praktiske erfaring, de skal blot være klar til at gå ind i en læringsproces.
Susanne Mørch Koch, HR underdirektør, DSB
Billede

Hvilke råd vil du give nyuddannede på tærsklen til deres første job?

Lyt og lær. Vær ydmyg over for opgaven, men stil også krav til dine omgivelser. Vis, hvad du kan.
Stefan Nielsen, HR Director, Ferring Pharmaceuticals A/S
Billede
Vælg job efter, hvad du synes, det vil være spændende at arbejde med. Det er min egen erfaring, at det er det vigtigste i længden.
Lene Linnea Vejrum, kontorchef for Personale- og Servicekontoret, Udlændingeservice
Billede
Lyt, sug til dig og husk at komme med alle dine input og spørgsmål, når du undrer dig over noget eller tænker, at der kunne være andre metoder til problemløsningen.
Charlotte Pedersen, HR Partner, Tetra Pak
Billede
Det skal føles rigtigt. Det første job er ofte udslagsgivende for den retning din videre karriere tager.
Henrik Lundquist Jensen, HR Manager, Dansk SHELL A/S
Billede
At have et åbent sind og acceptere, at det er nok, at man gør sit bedste. Man kan ikke være verdensmester fra starten.
Eike Marie Aaling, HR-konsulent, Teknologisk Institut
Billede

Hvad er dine forventninger til nyuddannede ansatte?

Mine forventninger til nyuddannede er, at de er omstillingsparate, giver nye input til afdelingen og virksomheden generelt, og at de er lærevillige. Som nyuddannet ansat er der meget at lære fra erfarne og dygtige kolleger, så en smule ydmyghed er helt på sin plads.
Susanne Mørch Koch, HR underdirektør, DSB
Billede
At de er sultne efter at komme i gang og at bringe ny viden til virksomheden. Og igen, at de har den her ydmyghed over for de udfordringer og opgaver, de vil blive stillet overfor.
Henrik Lundquist Jensen, HR Manager, Dansk SHELL A/S
Billede
Vi forventer, at de som udgangspunkt har et godt fagligt, metodisk og teoretisk fundament og dernæst, at de glæder sig til at opnå en masse praktisk erfaring.
Eike Marie Aaling, HR-konsulent, Teknologisk Institut
Billede

Hvordan bliver man integreret bedst muligt?

Det bedste er nok at være sig selv og tage aktiv del i de ting, der sker på arbejdspladsen. Både de faglige og de sociale.
Lene Linnea Vejrum, kontorchef for Personale- og Servicekontoret, Udlændingeservice
Billede
For at blive integreret i en afdeling er et godt råd at aflæse kultur og normer og så forsøge at tilpasse sig. Du skal samtidig være dig selv og bidrage til en god stemning, så dine kolleger får et godt indtryk af dig. Søg gerne læring og sparring fra dine kolleger.
Susanne Mørch Koch, HR underdirektør, DSB
Billede
Vi lægger meget vægt på, at vores nye medarbejdere selv er opsøgende, åbne og kommer med forslag til faglige uddannelses- og udviklingsmuligheder. Derudover er det vigtigt, at man som ny siger ja til de arrangementer, man får mulighed for at deltage i. Vi har hos os et fast introduktionsprogram med vægt på både det faglige og det sociale, samt en mentorordning, så man som ny medarbejder ikke er overladt til sig selv.
Eike Marie Aaling, HR-konsulent, Teknologisk Institut
Billede
Ved at vise åbenhed, være opsøgende både i forhold til at skabe netværk, deltage i projekter, deltage i virksomhedens arrangementer og holde sig orienteret om virksomhedens daglige liv for eksempel via intranettet
Line Katrine Nielsen, HR Manager Nordic, Ernst & Young
Billede
Spørg ind til og sørg for en god onboarding. Det vil sige en god introduktion til organisationen og til jobbet.
Rikke Krogh, Global Recruitment Manager, LEGO
Billede


Mere om det første job

Læs artiklen Den første mil i det første job - Stine Sommer.
Læs artiklen Den første mil i det første job - Jesper Jensen.
Læs artiklen Personlighed er afgørende.
Læs også artiklen Hamster eller supernavigatør