Billede

 

Du gør dig sikkert mange tanker om, hvordan det er at starte sin karriere. Lever virksomheden op til sit image? Er loftet så højt, som de siger? Stemmer løfterne overens med virkeligheden, når hverdagen begynder? Der er mange måder at vælge en virksomhed på, og den vigtigste ledetråd er din egen mavefornemmelse, interesse og fremtidsdrømme.

Karriereveje i en global virksomhed
Ernst & Young har 144.000 ansatte på verdensplan og tilbyder mange karriereveje - også på tværs af landegrænser. Vi har stort fokus på udvikling af potentialer, og vi ansætter kandidater, der brænder for at gøre en forskel.

Som rådgiver står mange døre åbne
Vi ansætter hvert år rigtig mange nyuddannede, og der er mange muligheder i forskellige dele af vores forretning - også for at kombinere din karriere og videreuddannelse.

I vores konsulentdel, Advisory Services, tilbyder vi et attraktivt Graduate-program. Her kommer du ind i et turnusprogram og finder dine interesser, før du vælger retning.

Starter du som revisor-trainee, har du typisk en HA eller cand.merc.aud.-baggrund, og sideløbende med arbejdet hos vores kunder bliver du en del af vores uddannelsesforløb. På den måde bliver du rigtig godt rustet, uanset om du fortsætter som revisor eller har drømme om at blive økonomichef eller direktør.

Som nyuddannet kan du også blive ansat i vores skatteafdeling, hvor vi løbende søger juridiske profiler - eller brænder du for finansiering og vil arbejde med fx køb og salg af virksomheder, er vores afdeling inden for Transaction Advisory Services måske interessant for dig.

Varieret og alsidig hverdag
Hos Ernst & Young får du en varieret, alsidig og ofte travl hverdag i et fagligt miljø med god sparring fra kolleger - også efter arbejdstid. Vi har det nemlig godt sammen og mødes fx til forskellige sportsgrene, i vinklubben eller til fredagsbaren. Læs mere om os på vores hjemmeside www.ey.com/dk eller ring til vores HR-konsulenter på 35 87 22 22 og hør mere om dine muligheder hos os.