Billede

Er du dygtig, og har mod på at afprøve dine kompetencer i en organisation, hvor service til borgerne, ministeren og Folketinget er i centrum?

Vil du arbejde i et miljø med stor politisk bevåg-enhed og presseopmærksomhed, hvor der er stærke holdninger på spil? Så se nærmere her.

Fokus på nyuddannede
Som nyuddannet giver vi dig de bedste muligheder for at bruge dine kompetencer. Vi giver dig ansvar fra dag ét, og vi har fokus på, at du med din viden bidrager til at udvikle en arbejdsplads, hvor kvalitet, kommunikation og innovation er omdrejningspunktet.

Vi søger derfor nyuddannede medarbejdere,

  • som er professionelle og serviceorienterede
  • som gerne vil lære god sagsbehandling fra grunden
  • som har talent for samarbejde og projektarbejde
  • som er gode til at kommunikere
  • som vil være med til at tænke innovativt
  • som kan udvikle sig til faglige og/eller ledelsesmæssige nøglepersoner

Internationale muligheder
Der er muligheder for at komme til at arbejde med internationale opgaver både med base i København og som udsendt f.eks. til Bruxelles.

Har du lyst til internationalt arbejde og mangler den nødvendige erfaring, har vi udviklingsmuligheder, som sikrer, at udsendte medarbejdere er godt rustede til at løse opgaver af international karakter.

Ledelse & Udvikling
På ministerområdet arbejder vi målrettet med at udvikle vores organisatoriske evner således, at vi bliver endnu bedre til at tage imod dygtige nyuddannede medarbejdere. Vi arbejder til stadighed med at udvikle vores ledere, og vi er lydhøre over for alle gode idéer, der udvikler vores arbejdsplads.

  • Vi tilbyder vores nye medarbejdere:
  • vejlederordning - du introduceres til det faglige og sociale liv i kontoret
  • udvikling i jobbet - varierende arbejdsopgaver og gradvis introduktion til komplekse arbejdsopgaver
  • individuelle udviklingsplaner for alle
  • uddannelse - rig mulighed for at deltage i kurser, seminarer mv.
  • lean- og teamorganisering
  • projektarbejde - fokus på tværfaglighed og samarbejde
  • rokering i og uden for organisationen
  • talentprogram - for talentfulde medarbejdere har vi udarbejdet et program, der giver mulighed for en mere individuel faglig og personlig udvikling ved blandt andet mentorordning, udstationering og netværksmøder.

Hvem er vi?

Udlændingeservice

Udlændingeservice er en styrelse under Integrationsministeriet. Udlændingeservice administrerer udlændingeloven – det
vil sige behandler ansøgninger om arbejdstilladelser, visum, asyl, familiesammenføring m.m. Udlændingeservice løser også
andre opgaver på udlændingeområdet, fx opgaven med at sørge for indkvartering til asylansøgere.

Integrationsministeriets departement
Integrationsministeriet arbejder for at skabe en sammenhængende udlændinge- og integrationspolitik. Departementet
betjener ministeren og Folketinget, forbereder love m.m., laver kampagnearbejde på integrationsområdet, og varetager og
koordinerer det internationale arbejde på udlændinge- og integrationsområdet. Ministeriet er endvidere klageinstans for de
fleste afgørelser truffet i Udlændingeservice.